2023

Torben ”Hurtigst Maude” var arrangør af årets DM 2023 som regerende ”Stormester”.

Vi startede med at bruge ca. halvanden time på at se karnevalsoptoget, hvorefter der var bestilt bord på ”Den Bette Kro” i Vingårdsgade. Her blev der indtaget en fantastisk frokost med smørrebrød, øl og snaps – åres DM starter godt.

Efter denne oplevelse var det planen, at vi skulle spille minigolf i Jomfru Ane Gade, med der var lukket og låst – der bredte sig en tvivl blandt deltagerne om ”Gammel Nok” Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden overhovedet havde bestilt plads (man kan jo godt glemme i den alder).

Efter denne skuffende oplevelse, som selvfølgeligt lige satte en dæmper på arrangementer (ca. 10 sekunder), besluttede Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden hurtig, at vi fortsatte med det planlagte arrangement på ”Stormesterens” privatadresse.

Her blev der lagt ud med ”Kubb” eller ”Kongespillet” som det også hedder – Holdene var som sædvanlig de ”Gamle” mod de ”Unge”.

Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden og Preben ”Dobbelt Maude (næsten trippel)” udraderede Peter ”The one and only Jørgen” og Bjarne ”Stormesteren over alle” ved at vinde suverænt i 2 spil, og så var den konkurrence slut.

Herefter var der konkurrence i ”Stigegolf” – her startede Bjarne ”Stormesteren over alle” med at slutte på en sidste plads i første runde (hvilket var en taktisk genistreg fra hans side), hvorefter han vandt de 2 næste spil helt suverænt og blev den endelige vinder af denne konkurrence.

Traditionen tro skulle der også spilles bordfodbold, også selvom der ikke blev spillet Pool (Fast Eddie var lukket pga. karnevallet). Holdene var igen de ”Gamle” mod de ”Unge”, og som sædvanlig fik de ”Unge” bøllebank, mest fordi Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden spillede helt suverænt (han havde også øvet sig i flere uger i forvejen).

”And now the main event”– DM i Matador 2023:

Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden fik en rigtig god start og fik hurtig bygget på 2 af de hvide grunde. Det benyttede Preben ”Dobbelt Maude (næsten trippel)” sig af og landede hurtig efter på en af de bebyggede grunde, hvorefter han tjekkede ud af spillet som ”Årets Jørgen” (der er i skrivende stund uvist, om det er den hurtigste ”Jørgen” i DM’s historie).

Bjarne ”Stormesteren over alle” lavede en ”Maude” efter ca. 13 minutter, med det var ikke nok til at tage titlen fra Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden, som vides at gøre det på under 10 minutter (uofficiel rekord).

Efter yderligere et par runder fik Bjarne ”Stormesteren over alle” mulighed for at bygge på 2 af de røde grunde, og der kom spænding ind i spillet.

Imens Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden og Bjarne ”Stormesteren over alle” kæmpede frem og tilbage om et større beløb, der skulle afregnes, når de lande på hinandens grunde, kørte ”Peter The one and only Jørgen” stille og rolig rundt uden at have bygget noget af betydning og uden at lande på de dyre grunde hos de 2 andre.

Efter at havde byttet penge nogle gange valgte Bjarne ”Stormesteren over alle” med vilje at lande på en af Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden hvide grunde da han kunne se, at Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden så træt ud, han er jo også i en fremskredet alder.

Derimod lykkes det ”Peter The one and only Jørgen”, at køre et par runder mere, inden det også sluttede for ham på en hvid grund, men han var på daværende tidspunkt heller ikke nogen trussel.

Så Dansk Mester i Matador 2023 blev Torben ”Hurtigst Maude” alias Smadremanden.