Dagen startede med, at Peter, Torben og Bjarne skulle møde op på Vejgaard torv, hvilket vi gjorde,men Preben udeblev. Han sendte i stedet en SMS, som starten på en quiz, der skulle føre de 3 rundt på torvet og endte ved Vejgaards gamle Politistation på syd siden af Vejgaard bibliotek, hvor Slagter Holmberg lokkede dem med ned i sit mødelokale, hvor der blev serveret en fantastisk middag tilberedt af Slagter Holmberg. Herefter spillede vi Risk (det vi kunne nå).
Turen gik herefter til Fun Centeret på Eternit grunden, hvor vi skulle ind i et af deres Escape Rooms– Fængslet, hvor det går ud på at komme ud af det aflåste rum. Torben var fastlåst til rummet med en kæde, som også skulle låses op.
Under introduktionen fik vi at vide, at vi ikke skulle slukke kontakten, for så ville tiden også gå ud, hvorefter vores ældste medlem (“Gamle Ole”) går lige ind og slukker for kontakten – “det kan være svært at blive gammel”. Det lykkedes os at få alle med ud på 56,16 minutter (se billedet), også den ældre herre, som larmede med sin kæde (eller var det hans knæ, der knirkede) og gik lidt i vejen.
Efter afsluttede prøvelser i Fun Centeret gik turen ind på Gammel Torv til Kloster Cafeen, hvor der blev nydt en lille ting fra baren, indtil vi kunne indtage vores aftensmad på Route 66.
Så blev det endelig tid til dagens højdepunkt DM i Matador 2019.
Det var en start lige efter bogen, hvor “Mesteren over alle” Bjarne lagde forsigtigt ud, så der også kunne blive plads til de 3 andre. Peter “The One and Only Jørgen” greb straks chancen og følte sig sikker (“han nynnede”) og godt tilpas, da han længe lå til at vinde, men som vi har set så mange gange tidligere, gik det ikke for ham. Peter “The One and Only Jørgen” røg som den første, hvilket hans tilnavn også tydelig siger!
Preben lagde også stærkt ud med at sætte en ny rekord – efter kun 4 minutter og 56 sekunder lavede han en perfekt “Maude” ved at flytte Peters bil. Måske det var der, Peter allerede blev rystet …..
Preben og Torben startede så med at besøge hinandens hoteller, hvilket man som bekendt ikke bliver rig af, alt imens Bjarne “Mesteren over alle” stille og rolig fik byggede sine hoteller op og dermed satte en klart og tydelig streg under sit meget passende tilnavn – Bjarne “Mesteren over alle”, et tilnavn som alle er uenig i beskriver hans position i spillet.
Alt i alt en god dag til trods for, at en af traditionerne ikke blev overholdt, da der ikke blev spillet pool. Ellers må vi konkludere, at dagen sluttede med det forventede udfald med Bjarne “Mesteren over alle” i sin sædvanlige rolle og dermed Dansk Mester i Matador 2019.